google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
Peacock Jumper, LeKnit

Peacock Jumper

- designet af Lene Holme Samsøe

 

Denne opskrift får du tilsendt eller skal afhentes i butikken. Der er ikke mulighed for at købe den elektronisk.

 

Bærestykkets hulmønster er nemt at strikke, og de enkle kombinationer af hulmønster og vrangmasker danner en delikat struktur. Peacock Jumper strikkes oppefra, og halsudskæringens facon dannes ved hjælp af vendepinde efter halskanten er strikket.

Størrelser
(XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL

Blusens mål
Overvidde: (93) 100 (107) 114 (121) 129 (136) 147 cm
Hel længde*: (53) 54 (55) 56 (57) 58 (59) 60 cm

Lys jumper, garn og garnforbrug
Sandnes Garn Sunday (100% merinould, 50 g = 235 m) strikket sammen med
Sandnes Garn Tynn Silk Mohair (57% mohair, 28% silke, 15% uld, 25 g = 212 m.

Sunday 2511: (200) 200 (200-250) 250 (250) 300 (300) 300 g
Tynn Silk Mohair 2511: (100) 100 (100) 125 (125) 150 (150) 150 g

Vejledende pinde
Rundpinde 4 og 5 mm (40 og 80 cm).
Strømpepinde 4 mm (med mindre, du bruger magic loop metoden).

Strikkefasthed
18 m x ca. 24 p glatstrik = 10 x 10 cm på pinde 5 mm.
Bemærk: Alt strikkes med to tråde garn, en af hver kvalitet.

Konstruktion
Sweateren strikkes oppefra og ned. Halskanten er dobbelt og strikkes sammen. Efter halskanten strikkes mønster med vendepinde, så halsudskæringen bliver dybere foran. Derpå strikkes det runde bærestykke med mønster og udtagninger (begge dele er vist i diagrammet). Derpå strikkes raglanudtagninger inden krop og ærmer strikkes færdig for sig.

Valg af størrelse
Peacock Jumper er tænkt til at have en bevægelsesrum (positive ease) på ca. 12-18 cm. Den er vist her med et bevægelsesrum på ca. 15 cm. Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål).
Se derefter på målene først i opskriften (dette er blusens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og blusens mål. Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 13 cm (107 cm – 94 cm = 13 cm). *Længden er målt midt bag (ekskl. halskanten).