Addi

Addi laver simpelthen de bedste metalpinde, synes jeg!
Pindene er hule, og bliver derfor hurtigt dejlig varme i hænderne, når du strikker med dem.

De findes i to varianter: Addi Lace, som har en lidt finere spids (og en rød wire), og så den 'almindelige' Addi med en lidt rundere spids. Jeg foretrækker selv at strikke med Lace-pindene, men det er 100% en smagssag.

Addi laver også de nye Crasy Trio pinde, som er en mellemting mellem strømpepinde og MagicLoop-teknikken. Der har man tre små, fleksible pinde med en lille wire, frem for fem strømpepinde. Rigtig mange er blevet utrolig glade for dem; både til strømper og ærmer. De findes i metal og i bambus.

Endelig findes også de helt små Sockwonder rundpinde, som kun er 25 cm lange. Det er en lille bitte rundpind - så lille at man kan strikke strømper og andre små ting med.