google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all

Fortrydelsesret

Fortrydelsesret i erhvervskøb

De samme regler gælder, som hvis du købte som privatperson.

 

Fortrydelsesret

Hos Maskefabrikken har du som køber/forbruger 365 dages* fortrydelsesret - (* dog kun 14 dage for udsalgsvarer og udgåede varer – dvs. varer til tilbudspris).

Fortrydelsesfristen udløber 365 dage* efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Du skal utvetydigt meddele Maskefabrikken, at du fortryder købet indenfor 365* dage. f.eks. via email til info@maskefabrikken.dk. Det er ikke nok at nægte at modtage varen eller returnere den, uden samtidig at give besked. Du bedes vedlægge retursedlen i slutningen af dette dokument, eller dit ordrenummer, når du sender noget tilbage til mig. Du skal desuden betale, hvis varen er forringet ved returnering. Bliver pakken væk under returnering, er det dit ansvar som køber.

 

Fortrydelse ift. filsalg

Hvis du har købt en fil til download bortfalder din fortrydelsesret. Dvs. at du ved at godkende din bestilling af en fil, ikke har de normale 365 dages fortrydelsesret.

 

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i en ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryderen del af dit køb. Hvis du har opnået en mængderabat, og herefter fortryder en del af købet og ikke længere lever op til betingelsen for at opnå mængderabatten, vil du ikke længere have krav på værdien af rabatten.

 

Returnering

Som køber har du 14 dage til at sende varen retur efter du har givet meddelelse om at du har fortrudt et køb. Du kan fortryde dit køb i 365 dage*. Køber skal betale evt. omkostninger for forsendelse af returvarer, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Sendes returvaren pr. efterkrav forbeholder Maskefabrikken sig retten til at nægte at modtage forsendelsen.

 

Uafhentede pakker

Hvis du undlader at hente en pakke i pakkeshop og denne sendes retur til mig, skal du betale de reelle omkostninger, som fragtfirmaet pålægger mig for returforsendelsen. Hvis du ønsker pakken genfremsendt, skal du betale en eventuel ny leveringsomkostning.

Ingen fortrydelsesret

Følgende aftaler kan ikke fortrydes:

- Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er begyndt med dit forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at du hermed mister din fortrydelsesret.

 

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord afprøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den egentlig i brug. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter jeg den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kan risikere kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Er varen værdiforringet, fratrækker jeg det beløb, du hæfter for. Jeg refunderer alle betalinger modtaget fra dig herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som jeg tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor jeg har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Jeg tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Jeg kan tilbageholde betalingen indtil jeg har modtaget varen, med mindre du sender mig dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til:

Maskefabrikken

Ryvej 190

8464 Galten

Du kan også fortryde købet ved at give mig besked, og aflevere den personligt på ovenstående adresse efter nærmere aftale. Jeg modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt per efterkrav.

 

Fortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Til:

Maskefabrikken.dk

Ryvej 190

8464 Galten

e-mail: info@maskefabrikken.dk

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer: _____________________________________________________________________________________

Bestilt den: ____________________________         Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: _____________________________________________________________________

Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: ________________________________________________________________

Dato: ________________________________________ (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

 

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret den 17. april 2024