google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
Terracotta Sweater, LeKnit

Terracotta Sweater

- designet af Lene Holme Samsøe

 

Denne opskrift får du tilsendt eller skal afhentes i butikken. Der er ikke mulighed for at købe den elektronisk.

 

Terracotta Sweater har borter i jacquardmønster og bittesmå strukturmønstre på en bund af glatstrik. Det gør sweateren underholdende at strikke – uden at den er alt for svær.

Original garnet er Tynn Peer Gynt, og den fører jeg desværre ikke i butikken, derfor anbefaler jeg et andet garn

 

Størrelser
(XXS) XS/S (S/M) L/XL (2XL/3XL) 4XL (5XL)

Mål
Overvidde: (98) 109 (120) 131 (142) 153 (164) cm
Længde*: (52) 53 (53) 54 (54) 55 (57) cm

Garn
Sandnes Garn Sunday (100% merinould, 50 g = 235 mstrikket sammen med
Sandnes Garn Tynn Silk Mohair (57% mohair, 28% silke, 15% uld), 25 g = 212 m).

Garnforbrug
Sunday 2321: (250) 250 (250-300) 300 (350) 350 (400) g
Sunday 1088 eller 3535: (50) 50 (50) 100 (100) 100 (100) g

Tynn Silk Mohair 2321: (125) 125 (125-150) 150 (175) 175 (200) g
Tynn Silk Mohair 1099 eller 3535: (25) 25 (25) 50 (50) 50 (50) g

Garnalternativ
Filcolana Saga (100 % uld, 50 g = 300 m) strikket sammen med
Filcolana Tilia (70 % mohair, 30 % silke, 25 g = 210 m)

Garnforbrug
Saga 977: (200) 200 (200-250) 250 (250) 250 (300) g
Saga 978: (50) 50 (50) 50 (100) 100 (100) g

Tilia 101: (125) 125 (125-150) 150 (175) 175 (200) g
Tilia 364: (25) 25 (25) 50 (50) 50 (50) g

Vejledende pinde
Rundpinde 3, 3.5 og 4 mm (40 og 80 cm).
Strømpepinde 3, 3.5 og 4 mm. Hvis du bruger magic loop, behøver du ikke strømpepinde.

Strikkefasthed
22 m x ca. 28 p ensfarvet glatstrik = 10 x 10 cm på p 4 mm.
22 m x ca. 25 p mønsterstrik = 10 x 10 cm på p 4 mm.
22 m x ca. 30 p strukturmønster A = 10 x 10 cm på p 3.5 mm.
22 m x ca. 30 p strukturmønster B = 10 x 10 cm på p 4 mm.

Bemærk: Alt strikkes med 2 tråde garn, 1 tråd i hver kvalitet. Vask prøven før du måler strikkefastheden.

Valg af størrelse:
Terracotta Sweater er tænkt til at have et bevægelsesrum på ca. 20-28 cm. Den vises her med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 25 cm. Sweateren er altså vist på en model med en overvidde, der er 25 cm mindre end sweaterens overvidde. Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er sweaterens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og sweaterens mål. Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. S/M give dig et bevægelsesrum på 26 cm (120 cm – 94 cm = 26 cm). *Længden er målt midt bag, ikke medregnet halskanten.

Konstruktion:
Terracotta Sweater strikkes oppefra. Først strikkes ryggens øverste del fra de skrå skuldre og ned til bunden af ærmegabet. Derefter strikkes masker op til forstykkets øverste del langs ryggens skå skuldre. Forstykkets skrå skuldre formgives med vendepinde. Derpå formes halsudskæringen og forstykkets to sider samles og strikkes ned til bunden af ærmegabet. Når øverste del af både ryg og forstykke er strikket, samles de to dele og kroppen strikkes færdig rundt på rundpind. Derpå strikkes masker op langs ærmegabet og ærmet strikkes rundt, oppefra og ned. Til slut strikkes der masker op langs halsudskæringen, og halskanten strikkes og foldes ned.