google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
Peacock Cardigan fine, LeKnit

Peacock Cardigan fine

- Designet af Lene Holme Samsøe

Denne opskrift får du tilsendt eller skal afhentes i butikken. Der er ikke mulighed for at købe den elektronisk.

 

 

Peacock Cardigan fine er strikket oppefra og ned, og halsudskæringen er formet med vendepinde under mønsteret. Forkanterne og halskanten strikkes til sidst.

 

Størrelser
(XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Mål
Overvidde: (87) 90 (96) 103 (110) 117 (124) 132 (141) 151 cm
Længde*: (53) 53 (54) 55 (55) 57 (59) 60 (62) 62 cm

Garn
Sandnes Garn Tynn Silk Mohair, (57% mohair, 15% uld og 28% silke, 25 gram = 212 meter) strikket sammen med
Sandnes Garn - Alpakka Følgetråd - Sandnes Garn - Maskefabrikken

Garnforbrug:
Tynn Silk Mohair 5581: (125) 125 (125) 125 (150) 150 (150-175) 175 (200) 200 g
Alpakka Følgetråd 5882: (150) 150 (150) 150 (150) 150-200 (200) 200 (200) 250 g

Knapper
7 stk., 13-15 mm.

Vejledende pinde
Rundpinde 3 og 4 mm (40 og 80 cm).
Strømpepinde 3 og 4 mm (medmindre du strikker med magic loop).

Strikkefasthed
22 masker x ca. 31 pinde glatstrik = 10 x 10 cm på p 4 mm med 2 tråde garn.

Konstruktion
Peacock Cardigan fine strikkes oppefra. Der strikkes vendepinde efter mønsteret for at danne halsudskæringens facon, og samtidig strikkes raglanudtagninger. Når alle raglanudtagninger er strikket, hviler ærmemaskerne og kroppen strikkes færdig frem og tilbage på pinden. Derpå strikkes ærmerne færdige rundt. Til slut strikkes forkanter og halskant, og der sys knapper i.

Valg af størrelse
Peacock Cardigan fine er tænkt til at have et bevægelsesrum på ca. 10-16 cm. På billederne er den vist med et bevægelsesrum på ca. 13 cm. Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er cardiganens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og cardiganens mål. Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 9 cm (103 – 94 cm = 9 cm).
*Længden er målt midt bag (ikke medregnet halskanten).