google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
Ella Cardigan, LeKnit

Ella cardigan

- Design af Lene Holme Samsøe

Denne opskrift får du tilsendt eller skal afhentes i butikken. Der er ikke mulighed for at købe den elektronisk.

 

 

Det bladmønstrede bærestykke er underholdende at strikke, og giver samtidig en fin pasform, fordi kombinationen af ret- og vrang-masker er så elastisk. 
Ella Cardigan er strikket oppefra og ned, og den er strikket højere i nakken ved hjælp af vendepinde. Forkanter 
og halskant strikkes til sidst.

Størrelser
(XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL

Cardiganens mål
Overvidde: (93) 97 (104) 112 (119) 126 (133) 143 cm
Hel længde*: (48) 49 (50) 51 (52) 53 (54) 55 cm

Garn
Sandnes Garn Peer Gynt (100% uld, 50 g = 91 m)

Garnforbrug
1042, grey melange: (450) 450 (500) 500-550 (600) 600 (650) 700 g

Tilbehør
5 knapper ca. 18 mm.

Vejledende pinde
Rundpinde 4 og 5 mm (40 og 80 cm).
Strømpepinde 4 og 5 mm. Bruger du magic loop metoden, behøver du ikke strømpepinde.

Strikkefasthed
19 m x ca. 26 glatstrik = 10 cm x 10 cm på pinde 5 mm.

Valg af størrelse
Ella Cardigan er tænkt til at have et bevægelsesrum (positive ease) på 16-20 cm. Den er vist her med et bevægelsesrum på ca. 20 cm.
Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene i opskriften (dette er cardiganens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og cardiganens mål.Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 10 cm (104 cm – 94 cm = 10 cm). En str. L vil give dig et bevægelsesrum på 18 cm (112 cm – 94 cm = 18 cm).
*Længden er målt fra midt bag (ikke medregnet halskanten).

Konstruktion
Ella Cardigan strikkes oppefra og ned. Øverst, før mønsteret, strikkes vendepinde, så halsudskæringen bliver dybere foran end bag. Derefter strikkes det runde bærestykke frem og tilbage med mønster efter diagrammet. Dernæst tages ud til raglan, så strikkes krop og ærmer færdig for sig i glatstrik med ribkanter nederst. Til slut strikkes forkanter og halskant.