5 gode grunde til at strikke

oprettet d. under Strik

5 gode grunde til at strikke
5 gode (og sunde) grunde til at strikke

 

Os, der er her er næppe i tvivl om, at det er godt at strikke, vel?

Men vidste du, at der faktisk er psykologisk belæg for at sige, at det er decideret sundt at strikke?

 

1. Håndarbejde giver trivsel og glæde

Og trivsel er sundt! Vi føler os kompetente, når vi gør noget, som lykkes. Når vi strikker, har vi selv valgt sværhedsgraden, så oftest lykkes vores projekter.

Dét at foretage sig noget frivilligt giver også trivsel og glæde. Man kan sige at den lille stund med strikketøjet, som man sikkert glæder sig til fylder én op med god energi.

 

2. Håndarbejde nedbringer stress og angst

Strik kan virke helbredende på stress, angst og depression. Grunden er, at de gentagne bevægelser og fokus på vejrtrækningen aktiverer det parasympatiske nervesystem - det der får os til at slappe af og fortæller kroppen, at der ikke er fare på færde.

10 minutters 'strikke-meditation' er nok til at give en effekt.

 

3. Du kommer i flow - og dét er sundt!

Det at være i flow er det samme som at glemme tid og sted. Du kender det sikkert: Når du laver noget du elsker, så forsvinder tiden ligesom bare hurtigere, end når du skræller kartofler...

I flow-tilstanden er man ofte så opslugt af det man laver, at der ikke er plads til problemer i hovedet. Det er altid sundt at få problemer lidt på afstand for en stund.

 

4. Håndarbejde stimulerer følelsen af lykke

Hjernen producerer dopamin, som er et lykkehormon, når vi kommer i flow. Det er derfor du lige skal strikke én pind mere. Og én til... Og den tilstand er virkelig god og sund for os.

 

5. Du booster din hjerne og kan bedre håndtere problemer

Strik vedligeholder ligefrem din intelligens!

Nå man skal opbygge nye hjerneceller, gør man det gennem at lære noget nyt. Det er klart sjovest, når der er lyst, glæde og passion bag. Hvis du lærer nye teknikker, som du skal koncentrere dig om, bevarer du hjernens spændstighed på lige fod med andet koncentrationskrævende hjernegymnastik.

Studier viser faktisk, at kvinder der bliver ved med at udfordre sig selv med svære strikketeknikker livet igennem har mindre tendens til demens.

 

Hvis du vil læse og vide mere om dette emne, kan jeg varmt anbefale bogen Craft Psykologi, som er skrevet af psykolog og Ph. d. Anne Kirketerp.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar