google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
PetiteKnit - Sunday Tee, strikkeopskrift (papir)

Sunday Tee

Her køber du opskriften i papirform i et fint A5 format. Enten sender jeg den til dig, eller også henter du den i butikken. Jeg har desværre ikke rettigheder til at sælge opskriften som PDF fil.

Det kan godt være den strikkes på pind 3, men den er ALLE maskerne værd!

Sunday Tee strikkes oppefra og ned. Bærestykket strikkes rundt i rib med udtagninger. Krop og ærmer strikkes rundt i glatstrik og afsluttes begge af en ombukket kant.

Størrelsesguide
Sunday Tee bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 2-8 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (XXL) svarer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 87 cm rundt om brystet, bør du strikke en str. S.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL)

Overvidde: 87 (93) 97 (103) 113 (123) cm

Længde: 49 (52) 54 (56) 57 (58) cm

Strikkefasthed: 28 masker x 40 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (60 og 80 cm), rundpind 2,5 mm (80 cm), rundpind 2 mm (40 cm), strømpepinde 2,5 og 3 mm

Garnforslag: 200 (250) 250 (300) 300 (350) g Merci fra Filcolana (50 g = 200 m)


Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)