google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
PetiteKnit - Stockholm Slipover V-neck, strikkeopskrift (papir)

Stockholm Slipover V-neck

Her køber du opskriften i papirform i et fint A5 format, som du henter i butikken, eller får tilsendt med posten. Jeg har desværre ikke rettighederne til at sælge den digitalt.

Stockholm Slipover V-neck har V-udskæring og strikkes oppefra og ned. Først rygstykket, så skuldre og til sidst kroppen. Stockholm Slipover V-neck har skulderhældning dannet ved hjælp af vendepinde i skuldrene for at få en god pasform. Langs V-udskæring og ærmegab strikkes ribkanter, der lukkes af med en stram italiensk aflukning.

Lav en strikkeprøve inden du går i gang – det er væsentligt for skulderbredden, at strikkefastheden overholdes.

Størrelsesguide

Stockholm Slipover V-neck bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 5 cm i forhold til dit brystmål (dvs. at slipoveren bør være ca. 5 cm større end dig i omfang). Brystmålet angiver målet på din egen krop, mens slipoverens overvidde står på forsiden af opskriften. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm.

Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S, der har overvidden 95 cm. Dette giver dig et bevægelsesrum på 5 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Slipoverens mål: Overvidde: 89 (94) 100 (105) 115 (125) 135 (145) 155 cm Rygbredde øverst inkl. ribkant: 34 (35) 36 (38) 40 (41) 42 (42) 44 cm

Dybde på ærmegab: 22 (23) 25 (26) 26 (28) 29 (29) 31 cm

Længde: 54 (55) 56 (58) 59 (61) 63 (65) 66 cm målt midt bag inkl. ribkant i halsen

Strikkefasthed: 19 masker x 27 pinde i glatstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Vejledende pinde: Rundpind 4,5 mm (60 og 80 eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (40, 60 og 80 eller 100 cm)

Materialer: 
150 (150) 150 (150) 150 (150-200) 200 (200-250) 250 g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) eller Saga fra Filcolana (50 g = 300 m) strikkes sammen med 75 (75) 75 (75) 75 (75-100) 100 (100-125) 125 g  Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m)

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5)