google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
PetiteKnit - Selmas Sovedragt, strikkeopskrift (papir)

Selmas Sovedragt fra PetiteKnit (papir)

Her køber du opskriften på lækkert A5 papir, som du får tilsendt, eller skal afhente i butikken. Jeg har desværre ikke rettighederne til at sælge PetiteKnits opskrifter digitalt.

Selmas Sovedragt strikkes oppefra og ned i retstrik, først hætten og derefter selve dragten. Bærestykket på sovedragten strikkes med raglanudtagninger. På både hænder og fødder er der vendeluffer. Selmas Sovedragt er en rummelig model, der er velegnet som overtøj til middagslure i barnevognen.

Størrelser: 0-3 mdr. (3-6 mdr.) 6-12 mdr. (1-2 år) 2-3 år

Bredde: 28 (31) 33 (35) 36 cm

Længder:

Skulder til og med fod: 53 (62) 72 (82) 88 cm

Ærmelængde: 12 (17) 22 (24) 26 cm

Strikkefasthed: 19 masker x 34 pinde i retstrik = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 4,0 mm (60 og 80 cm)

Materialer: PetiteKnit anbefaler et garn jeg ikke fører, derfor er følgende garn mit forslag - et rigtig godt alternativ :-)
200 (300) 300 (350) 400 g Børstet Uld fra Hjertegarn (50 g = 150 m), 5 (5) 6 (7) 7 knapper (ø = 15 mm)

Et alternativ med et 'glattere' look: 300 (500) 500 (600) 600 g Peruvian Highland Wool fra Filcolana (50 g = 100 m) eller Peer Gynt fra Sandnes (50 g = 91 m)

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)