google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
PetiteKnit - Monday Suit, strikkeopskrift (papir)

Monday Suit


- den fineste dragt til baby.

Her køber du opskriften i papirform i et fint A5 format. Enten sender jeg den til dig, eller også henter du den i butikken. Jeg har desværre ikke rettigheder til at sælge opskriften som PDF fil.

Monday Suit strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger og knapstolpe langs venstre raglan. Knapstolpen fortsætter ned på kroppen og skråner ind mod skridtet. Bærestykket og kroppen strikkes frem og tilbage på en rundpind, mens ærmer og ben strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik.

Størrelse: 0-1 (1-2) 2-4 (4-6) 6-9 (9-12) 12-18 mdr.

Mål:

Dragtens overvidde: 44 (47) 49 (52) 54 (56) 60 cm

Længde fra hals til skridt: 32 (34) 35 (38) 41 (44) 47 cm

Hel længde: 45 (48) 52 (59) 64 (69) 72 cm målt fra hals til fod

Strikkefasthed: 28 masker x 40 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 2,5 (60 cm) og 3 mm (40 og 60 eller 80 cm), strømpepinde 2,5 mm og 3 mm

Materialer: 
75 (100) 150 (150) 150 (200) 200 g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) eller Arwetta fra Filcolana (50 g = 210 m), 9 (10) 10 (11) 11 (12) 13 knapper (ø 12-13 mm)

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5)