google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
PetiteKnit - Kumulus Tee, strikkeopskrift (papir)

Kumulus Tee

Her køber du opskriften i papirform (den kommer i lækkert A5 format), som jeg sender til dig, eller du afhenter i butikken i 8464 Galten. Jeg har desværre ikke rettighederne til at sælge opskriften elektronisk.

Kumulus Tee strikkes i glatstrik oppefra og ned og har en afrundet V-udskæring foran. Ærmerne går til albuerne, og langs alle kanter strikkes en i-cordkant. Kumulus Tee er monteringsfri.

Størrelsesguide

Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Kumulus Tee bæres således med et bevægelsesrum på omtrent  3-9 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere din størrelse. Eksempel: Du måler dig selv med et målebånd rundt om brystet (eller maven, hvis det er det bredeste sted på din krop) til 93 cm. Det svarer til, at du bør strikke en str. M.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

Overvidde: 89 (94) 99 (104) 113 (123) 134 cm

Ærmeovervidde: 30 (32) 34 (36) 38 (41) 41 cm

Hel længde: 51 (52) 54 (57) 59 (60) 62 cm

Strikkefasthed: 28 masker x 40 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 2,5 mm (60 og 80 cm) strømpepinde 2,5 og 3 mm

Materialer: PetiteKnit anbefaler et garn jeg ikke fører, derfor er følgende garn mit forslag - et rigtig godt alternativ :-)
250 (250) 250 (350) 350 (350) 400 g Merci fra Filcolana (50 g = 200 m)


Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)