google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
PetiteKnit - Ellens Legesæt, strikkeopskrift (papir)

Ellens Legesæt


Her køber du opskriften i papirform, trykt på lækkert A5 papir. Enten sender jeg den til dig, eller også henter du den i butikken. Jeg har desværre ikke rettigheder til at sælge opskriften som PDF fil.

Ellens Legesæt består af en cardigan med et enkelt hulmønster samt et par glatstrikkede blebukser med løbegang til elastik.

Blebukserne i Ellens Legesæt strikkes rundt på rundpind oppefra og ned. Der strikkes en løbegang til en blød bukseelastik. Cardiganen i Ellens Legesæt strikkes frem og tilbage på rundpind (60 eller 80 cm) oppefra og ned i et enkelt og fint hulmønster. Cardiganen kan også strikkes i glatstrik for et mindre feminint udtryk.

Størrelse: 0-2 (2-4) 4-6 (6-9) 9-12 (12-18) 18-24 mdr.

Blebukser: 

Livvidde: 38 (42) 44 (46) 48 (50) 52 cm

Cardigan:

Overvidde: 43 (46) 50 (52) 54 (56) 60 cm

Længde: 21 (25) 27 (29) 31 (33) 35 cm

Vejledende pinde: Rundpind 2,5 mm og 3 mm (40 og 60-80 cm), strømpepinde 2,5 mm og 3 mm

Strikkefasthed: 28 masker x 38 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm

Materialer: 100 (100) 150 (150) 150 (200) 200 g Merci fra Filcolana (50 g = 200 m), 8 knapper