google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
PetiteKnit - Annas Sommercardigan, strikkeopskrift (papir)

Annas Sommercardigan


Her køber du opskriften i papirform (på lækkert A5 papir), som enten sendes til dig, eller som du henter i butikken. Jeg har desværre ikke rettighederne til at sælge den som fil.

Annas Sommercardigan strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger og et fint, feminint hulmønster. Kroppen strikkes frem og tilbage, mens ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Knapstolpen strikkes til sidst, idet masker samles op langs forkanterne.

Størrelser: 3-6 mdr. (6-9 mdr.) 9-12 mdr. (1-2 år) 2-3 år (3-4 år) 4-5 år (5-6 år) 6-7 år

Cardiganens overvidde: 48 (50) 53 (55) 58 (61) 63 (66) 69 cm

Længde: 27 (29) 31 (33) 35 (37) 39 (41) 43 cm

Strikkefasthed: 23 masker x 34 pinde på pind 3,5 mm i hulmønster = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3 og 3,5 mm (60 cm), strømpepinde 3 og 3,5 mm (med mindre der bruges Magic Loop-teknik til ærmerne)

Materialer: PetiteKnit anbefaler et garn jeg ikke fører - følgende er derfor mit forslag. Et rigtig godt alternativ :-)

100 (150) 150 (150) 150 (200) 200 (250) 250 g garn, 6 knapper (ø = 12 mm)

Uld: Hjertegarn Extra Fine Merino 120 (50 g = 120 m) 

Bomuld/bambus:  Jazz Bamboo (50 g = 120 m)

Tip: Annas Sommercardigan kan også strikkes i en kortærmet version. Strik da kun til ærmerne måler 3 (3) 3 (3) 4 (4) 5 (5) 5 cm.

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5)