google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
PetiteKnit - Lillebrors Romper, strikkeopskrift (papir)

Lillebrors Romper


Her køber du opskriften i papirform i et fint A5 format, som jeg sender til dig, eller du afhenter i butikken i 8464 Galten. Jeg har desværre ikke rettighederne til at sælge opskriften elektronisk.

Romperen strikkes nedefra og op. Underdelens forstykke strikkes først, derefter bagstykket. Kroppen strikkes rundt på rundpind, mens overdelens for- og bagstykke også strikkes hver for sig.

Lillebrors Romper har en anden strikkefasthed end Lillesøsters Romper og strikkes derfor på tykkere pinde og har et andet masketal. Udover det er designet det samme.

 

Størrelse: 0-1 (2-4) 4-6 (6-9) 9-12 (12-18) 18-24 mdr.  

Bredde: 18 (20) 20 (22) 24 (24) 26 cm

Længde: 30 (33) 35 (36) 37 (38) 39 cm fra bund til toppen af smækken

Strikkefasthed: 18 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 5 mm (40 cm)

Materialer: PetiteKnit anbefaler et garn jeg ikke fører, derfor er følgende garn mit forslag - et rigtig godt alternativ :-)
50 (100) 100 (100) 100 (100) 150 g Peruvian Highland Wool fra Filcolana (50 g = 100 m), 4 - 5 knapper, ca 15 mm

Sværhedsgrad: ★ ★ (2 ud af 5)