google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
PetiteKnit - Key Vanter (papir)

Key Vanter

Her køber du opskriften i papirform i A5 format. Enten sender jeg den til dig, eller også henter du den i butikken. Jeg har desværre ikke rettigheder til at sælge opskriften som PDF fil.

 

Key Vanter strikkes fra håndleddet og frem. Tommelen strikkes på til sidst. De strikkes på en lang rundpind med Magic Loop-teknik eller på strømpepinde.

Størrelsesguide

Mål med et målebånd rundt om din hånd svarende til knoerne. Størrelserne 4-7 år (7-10 år) S (M) L svarer til en omkreds om hånden på 14-15 (15-17) 17-18 (18-20) 20-22 cm.

Størrelser: 4-7 år (7-10 år) S (M) L

Længde på vante: 21 (23) 26 (27) 29 cm

Strikkefasthed: 20 masker x 28 pinde i mønsterstrik og glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm og 4 mm (80 cm) hvis du strikker med Magic Loop-teknik, eller strømpepinde 3,5 mm og 4 mm hvis du strikker med strømpepinde

Materialer: Bundfarve (farve på ribkant, tommel og spids): ca. 34 (44) 54 (62) 70 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m) eller Peruvian fra Filcolana (50 g = 100 m)

Stribefarve: ca. 18 (24) 28 (32) 38 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m) eller Peruvian fra Filcolana (50 g = 100 m)

Bemærk, at garnforbruget er for et par vanter

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5)

Se klassifikationen af sværhedsgrad her.