google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all

Addi

Personligt synes jeg, at Addi simpelthen laver de bedste strikkepinde! Addi strikkepinde er hule, og de bliver derfor hurtigt dejligt varme at have i hænderne. Der findes to varianter: Addi Lace og så ”almindelige” Addi strikkepinde.

  • Addi Lace: Denne strikkepind har en lidt finere spids og en rød wire
  • Den almindelige Addi strikkepind: Denne har en lidt rundere spids end Addi Lace. Personligt foretrækker jeg Lace-pindene, men det er som alt andet en 100% smagssag.

Addi laver også de nye Crasy Trio pinde, som er en mellemting mellem strømpepinde og MagicLoop-teknikken. Der har man tre små fleksible pinde med en lille wire, frem for fem strømpepinde. Rigtig mange er blevet utrolig glade for dem; både til strømper og ærmer. De findes i metal og i bambus. Endelig findes der også de helt små Sockwonder rundpinde, som kun er 25 cm lange. Det er en lille bitte rundpind - så lille at man kan strikke strømper og andre små ting med.

Alle kan strikke med Addi strikkepinde

Addi laver et væld af strikkepinde. Uanset om du er til rundpinde, almindelige aluminiums strømpepinde eller til strikkepinde med udskiftelige pindspidser, så har Addi strikkepinde helt sikkert det, som du søger. Det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvilken slags strikkepinde du skal bruge til hvilken slags beklædningsgenstand, både som nybegynder og som ekspert. Vi har her på siden et bredt udvalg af Addi strikkepinde til et hvert formål.

Der er en grund til, at vi stadig strikker den dag i dag

Når du strikker med Addi strikkepinde, så skaber du noget helt særligt fra bunden. Vi er så vant til at gå ud og købe noget nyt hver gang vores tøj går i stykker, at vi ikke tænker på, at vi faktisk selv kan reparere det eller skabe noget nyt. Flere og flere begynder igen at strikke, og det er ikke kun forbeholdt bedstemødrene mere. Mange unge strikker og skaber deres egne udtryk gennem strikkekunsten med deres Addi strikkepinde.

Strik for hyggens skyld og strik til dem, som du har nær

Når efteråret og vinteren er over os, så findes der ikke mange beklædningsgenstande, som er mere behagelige at have på, end et par gode hjemmestrikkede strømper, hvor der er brugt rigtig kvalitets garn. Addi har en lang række forskellige strømpepinde og almindelige strikkepinde, som vil være dine trofaste makkere, når du strikker strømper til dig selv, venner eller familie.

 Når du køber dine strikkepinde fra tyskproducerede Addi, så køber du strikkepinde med historie og strikkepinde og strikkeudstyr af den højeste kvalitet. Addi startede deres produktion af strikkepinde i 1829 og har nu deres 6. generation af ejere i den familiedrevne virksomhed. Addi laver strikkepinde af bambus, plastik og aluminium, så der vil helt sikkert også være strikkepinde for dig.