google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all

Bomuld

Bomuld og bomuldsblandinger

Her finder du alle garner med bomuld i eller i ren bomuld.

Vi har flere kvaliteter i dejligt bomuldsgarn, både de økologisk og de konventionelle typer af bomuldsgarn. Udover at kvaliteten er i top, så finder du også et bredt udvalg af farver. 

Her er både ren bomuld og bomuldsblandinger. Der er også økologiske valgmuligheder, så skal du lave ting til de små, er der masser af muligheder for at være kreativ med både farver og materialer. 

 

Al bomuldsgarn kommer fra danske eller europæiske grossister, så du kan være sikker på at kvaliteten er i top og priserne i bund. Bomuldsgarn og bomuldsblandinger er nogle af de mest populære garntyper, der findes, og det er der mange gode grunde til. Bomuldsfibren er stærk, den kan tåle at komme i vaskemaskinen; også på høje temperaturer, og så er bomuld behageligt at bære mod huden, da den ikke kradser, som nogle oplever med uldgarner. 


Bomuld fås i et væld af flotte farver, så man altid kan finde lige den farve, man ønsker. Bomuld er særlig populær blandt hæklere; man kan både hækle beklædning, klude, køkkenhåndklæder, legetøj og figurer. Figurerne kaldes amigurumi: det er japansk og betyder nuttede, hæklede (eller strikkede) tøjdyr. Når man først kommer i gang med amigurumi, så bliver man hurtigt bidt af det. Bomuld er meget velegnet til hækling af figurer, da bomuld ikke har megen elasticitet i fibrene, og det hæklede derfor kan blive temmelig fast.


Babytøj og -tæpper i bomuld er også populære projekter (både strikkede og hæklede), da bomuld kan tåle maskinvask. Dog kan farverne på garnet over tid blive lidt matte ved temperaturer på 60 grader og derover.
Der er der ikke nogen løse fibre i bomuld, der kan irritere en babys luftveje. Det er nemlig vigtigt, at man til babyprojekter husker, at en baby ikke selv kan fjerne noget, der irritere i mund eller næse. Derfor er langhårede garner, der fælder, et rigtigt dårligt match med en baby.

Hæklede og strikkede klude, køkkenhåndklæder og grydelapper i bomuld har været supermoderne de seneste år, og det er ikke en trend, der forsvinder lige foreløbig. Hjemmestrikkede og -hæklede klude er godt for miljøet, og det er gode projekter til toget, tv'et, og når man har lidt tid i overskud, fordi det er overskueligt og nemt at tage med på farten. Samtidig får man noget unikt til hjemmet og hjælper miljøet.

Fordele og ulemper ved bomuldsgarn og bomuldsblandinger:

Fordele: 

  • Slidstærkt
  • Kan maskinvaskes
  • Fås i mange farver
  • Ingen løse fibre
  • Kradser ikke


Ulemper: 

  • Ikke lige så temperaturregulerende som animalske fibre
  • Bomuld der er vasket mange gange kan opleves som mere stift
  • Fibrene har ingen "fiberhukommelse" (elasticitet), og kan derfor nemt blive slasket i det; specielt på større projekter
  • Fremstilling af bomuldsgarn, kan have en meget negativ indvirkning på miljøet

Det er ingen hemmelighed, at fremstillingen af bomuldsgarn har en stor påvirkning på miljøet, og at man derfor både som producent, forhandler og forbruger har et ansvar for at vælge bomuld, der er fremstillet miljømæssigt forsvarligt.