google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all

Om håndfarvet garn

Garn i fed eller nøgler?

Når du køber håndfarvet garn er det, som oftest - og i hvert fald her hos mig, vundet op i fed.

Før du kan begynde at strikke eller hækle med garnet, skal det vindes op. Det er muligt bare at tage direkte fra feddet, men risikoen for kluddermor er ca. 99 % :-)

Når du køber håndfarvet garn hos mig har du altid muligheden for at få det vundet op. I butikken har jeg et krydsnøgleapparat og en garnvinde, som man gerne må låne, hvis man har købt garn, der skal vindes op.

Krydsnøgleapparater og garnvinder kan naturligvs også købes hos mig.

Handler du online, så er muligheden der naturligvis også. Skriv blot i kommentarfeltet at du gerne vil have vundet dit garn op, så skal jeg nok ordne det. 

Med forbehold for, at det muligvis tager en ekstra dag, før dit garn når frem til dig, så.

 

Pooling

Når du strikker med håndfarvet garn, kan der opstå det, der hedder pooling. Det er farveklatter, som lægger sig op ad hinanden, når du strikker. Det forekommer især, hvis du strikker rundt og med et særligt maskeantal, som passer med hvordan feddet har ligget i sit farvebad.

For at undgå dette anbefaler jeg, at du alternerer feddene - dvs. skifter mellem to forskellige fed, når du strikker. Fx 2 omgange med et fed, og to omgange med det andet. På den måde bliver resultatet mere ensartet at se på.

Mine farver er altid farvet i samme farvebad, og bliver ret ens, men det er umuligt at få dem 100 % ens, da de jo er håndlavede.

 

Find mit håndfarvede garn HER.