google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
Trine Knitwear - Nova Tee, strikkeopskrift (PDF download)


Opskrift på Nova Tee (PDF til download) af Trine Knitwear


Her køber du opskriften som PDF download - link sendes til dig umiddelbart efter bestilling.

Nova Tee strikkes oppefra og ned i et stykke. Først strikkes skulderparti og den bløde ærmekuppel, frem og tilbage, indtil arbejdet samles til rundstrik under V-udskæringen. Herefter strikkes kroppen rundt med indtagninger i siderne. Ærmerne færdiggøres ligeledes som rundstrik. Til sidst strikkes ribben i halsudskæringen med indtagninger, der danner det spidse V.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL)
Størrelsesguide: Nova Tee er tænkt til at skulle have en omkreds tæt på dit brystmål. Vælg derfor den størrelse, hvor overvidden er så tæt på dit brystmål som muligt. Det kan både være få cm mindre og større. Størrelserne passer til brystmål 82-90 (88-94) 92-100 (98-106) 105-112 (109- 118) cm. De 3 første billeder viser str. XS på model med brystmål 88 cm.
Mål: Overvidde: 86 (90) 97 (101) 109 (114) cm.
Længde: 54 (56) 58 (59) 61 (62) cm målt fra midt bag incl. halsrib.
Strikkefasthed: 10 x10 cm glatstrik på pind 4,5 mm = 19 masker x 30 pinde efter vask og blokning. Lav en strikkeprøve, inden du går i gang. Det er vigtigt at overholde strikkefastheden for at få den korrekte størrelse.
Vejledende pinde: Rundpind 4,5 mm 40 og 80 cm + Rundpind 3,5 mm 60 og 80 cm – evt strømpepinde 4,5 mm og 3,5 mm, hvis ikke magic loop teknik benyttes. Evt. Hæklenål str. 3 - 4 mm
Garn: 200 (200) 200 (200) 250 (250) g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = ca 235 m) sammen med 100 (100) 100 (125) 125 (150) g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25g = ca 212 m) eller 200 (200) 200 (250) 250 (300) g Arwetta fra Filcolana (50 g = ca 210 m) sammen med 100 (100) 100 (125) 125 (150) g Tilia fra Filcolana (25g = ca 210 m)

Tilia kan kombineres med Sunday ligesom Tynn Silk Mohair kan kombineres med Arwetta.
Bemærk, der strikkes med én tråd af hver kvalitet.

Teknikker, der bliver brugt, og som kan findes på YouTube:

Udtagning i lænken, der hælder til højre/venstre.

Vrangudtagning i lænken, der hælder til højre/venstre.

2 ret i 1 maske.

Italiensk aflukning.

Løkkeopslag.

Samle masker op til ærme.

Strik masker op til hals.

Undgå hul ved opstart på ærme.

2 ret sammen.

SSK improved.

Dobbelt-centreret indtagning.

 

Hvis du køber en opskrift til download, får du adgang til din opskrift, ligeså snart at din ordre er betalt; der er et link på den ordrebekræftelse du ser på skærmen, og også på den kopi du modtager pr. email.

Gem pdf filen med opskriften på din egen computer/tablet med det samme.

På pc, kan du højreklikke og vælge "gem som", på fx iPad, kan du trykke på den side opskriften åbner på, så er der mulighed for i øverste højre hjørne at vælge "åbn i iBooks..", så ligger filen gemt der.

Har du spørgsmål til download, så kontakt mig på: info@maskefabrikken.dk