google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
Trine Knitwear - Tango Scarf, strikkeopskrift (PDF download)

Opskrift på Tango Scarf (PDF til download) af Trine Knitwear
Her køber du opskriften som PDF download - link sendes til dig umiddelbart efter bestilling.

Tango Scarf strikkes i bredderetningen med vendepinde centreret omkring flettesekvensen på midten. Der benyttes Italiensk opslag og aflukning. Opskriften indeholder forklaringer til 4 størrelser løbende fra en lille halsklud til et mindre sjal. Der er angivet 2 forskellige strikkefastheder (A og B), med tilhørende garnanbefalinger, hvortil der er beregnet omtrentlige mål. Bemærk, at tørklædet vil strækkes i brug.

Størrelser: 1A (2A) 3A (4A) eller 1B (2B) 3B (4B)


Mål: 

Bemærk: Garnforbruget er vejet uden strikkeprøve og ekstra forbrug.

De angivne mål er efter vask og blokning.

Før vask, er Tango Scarf ca 25 % mindre end angivet.

Perlerib er tykkere og mere elastisk før vask – ønskes dette, kan vask udelades.

Størrelse:

Mål / Garnforbrug

1A: Ca 100 x 20 cm/ ca 65 g

1B: Ca 90 x 18 cm/ ca 50 g

2A: Ca 115 x 25 cm/ ca 75 g

2B: Ca 105 x 22 cm/ ca 65 g

3A: Ca 140 x 30 cm/ ca 125 g

3B: Ca 125 x 27 cm/ca 100 g

4A: Ca 170 x 38 cm/ca 170 g

4B: Ca 150 x 30 cm/ ca 130 g

Strikkefasthed:

A: 10 x10 cm perlerib på pind 4,5 mm = 15 masker x 25 pinde efter vask.

B: 10 x10 cm perlerib på pind 4 mm = 17 masker x 28 pinde efter vask.

Lav en strikkeprøve, inden du går i gang.

Det anbefales at overholde strikkefastheden for at ramme de angivne mål, som dog er omtrentlige mål, da perlerib strækkes i vask og brug.

Vejledende pinde:

A: Rundpind 4,5 mm 80 eller 100 cm og en hjælpepind– til strikkefasthed 15 m x 25 p. strikket i Peruvian fra Filcolana eller Maskefabrikkens tykke håndfarvede garn.

Eller B: Rundpind 4 mm 80 eller 100 cm og en hjælpepind – til strikkefasthed 17 m x 28 p. strikket i Double Sunday fra Sandnes


Garn:

A: 65 (75) 125 (170) g Peruvian Highland 100% Wool fra Filcolana (50 g = ca 100 m) eller Maskefabrikkens Tykke Håndfarvede Garn, 75% Merinould, 25% Polyamid (100 g = ca 200m)

B: 50 (65) 100 (130) g Double Sunday 100% Merinould fra Sandnes (50 g = ca 108 m)

Der er angivet hvad det færdige tørklæde vejer uden strikkeprøve.

 

Hvis du køber en opskrift til download, får du adgang til din opskrift, ligeså snart at din ordre er betalt; der er et link på den ordrebekræftelse du ser på skærmen, og også på den kopi du modtager pr. email.

Bemærk at dette link kun er aktivt i 10 dage og der kan max klikkes på det 3 gange. Det er derfor en rigtig god ide at gemme pdf filen med opskriften på din egen computer/tablet med det samme.

På pc, kan du højreklikke og vælge "gem som", på fx iPad, kan du trykke på den side opskriften åbner på, så er der mulighed for i øverste højre hjørne at vælge "åbn i iBooks..", så ligger filen gemt der.

Har du spørgsmål til download, så kontakt mig på: info@maskefabrikken.dk