google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
PetiteKnit - Amélie Tee, strikkeopskrift (papir)

Amélie Tee

Her køber du opskriften i papirform i A5 format, som jeg sender til dig, eller du afhenter i butikken i 8464 Galten. Jeg har desværre ikke rettighederne til at sælge opskriften elektronisk.

Amélie Tee strikkes oppefra og ned i glatstrik og med striber. Først strikkes frem og tilbage på pinden for at danne halsudskæringen, og herefter samles arbejdet, således at resten af bærestykket strikkes rundt på rundpinden med raglanudtagninger. Langs halsåbningen samles der masker op og strikkes en glatstrikket kant.

Størrelsesguide

Amélie Tee bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 7 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige tee er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En tee i str. S har overvidden 97 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 7 cm.

Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)

Overvidde: 87 (91) 97 (101) 107 (116) 127 (137) 147 (157) cm

Længde: 47 (48) 50 (52) 54 (55) 58 (59) 61 (63) cm målt midt bag inkl. halskant

Strikkefasthed: 28 masker x 38 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (60 og 80 cm), 2,5 mm (40 og 80 cm), strømpepinde 3 mm og 2,5 mm

Materialer: Farve 1: 100 (100) 100 (100) 150 (150) 150 (200) 200 (200) g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m)  eller 100 (100) 150 (150) 150 (200) 200 (200) 250 (250) g Merci fra Filcolana (50 g = 200 m)

Farve 2: 100 (100) 100 (100) 150 (150) 150 (200) 200 (200) g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m)  eller 100 (100) 150 (150) 150 (200) 200 (200) 250 (250) g Merci fra Filcolana (50 g = 200 m)

Evt. 50 g af farve 3 pr. størrelse.

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)

 

Den hvide og blå Amélie Tee er strikket i Sunday fra Sandnes Garn i farverne Almond [2511] og Baby blue eyes [6043].