google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
PetiteKnit - Storm Sweater Baby, strikkeopskrift (papir)

Storm Sweater Baby

Her køber du opskriften i papirform (på lækkert A5 papir), som jeg sender til dig, eller du afhenter i butikken i 8464 Galten. Jeg har desværre ikke rettighederne til at sælge opskriften elektronisk.
 

Storm Sweater Baby strikkes oppefra og ned med strukturstrik. Først strikkes ryggen frem og tilbage. Derefter samles masker op til skuldrene, der samles foran til forstykket. Forstykke og ryg samles under ærmegabet og danner kroppen, som strikkes lige ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Der strikkes ribkant i halsen, der ombukkes og strikkes ned. Storm Sweater Baby strikkes med strukturstrik, der består af fire forskellige mønstersegmenter.

Lav en strikkeprøve inden du går i gang for at måle strikkefastheden – bemærk, at strikkefastheden både i højden og bredden skal stemme, for at de på forsiden angivne mål kommer til at passe. Du kan lave strikkeprøve efter diagram i opskriften.

Størrelser: 0-3 mdr. (3-6 mdr.) 6-9 mdr. (9-12 mdr.) 1-2 år (2-3 år)

Sweaterens overvidde: 51 (57) 63 (63) 69 (69) cm

Længde: 26 (28) 31 (33) 34 (35) cm målt midt bag ekskl. halskant

Strikkefasthed: 28 masker x 42 pinde i strukturstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40 eller 60 cm), rundpind 2,5 mm (40 eller 60 cm), strømpepinde 2,5 mm og 3 mm

Materialer: 100 (100) 150 (150) 150 (150) g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) 

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)

 

Den blå Storm Sweater Baby er strikket i Sunday fra Sandnes Garn i farven Baby blue eyes [6043].