google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
PetiteKnit - Everyday Balaclava, strikkeopskrift (papir)

Everyday Balaclava

Her køber du opskriften i papirform i et fint A5 format, som jeg sender til dig, eller du henter i min butik - jeg har desværre ikke rettighederne til at sælge den som fil.
 

Everyday Balaclava strikkes oppefra og ned i glatstrik. Først strikkes en firkant svarende til toppen af hovedet. Herefter samles masker op på hver side af denne firkant, og der strikkes vendepinde for at forme toppen af balaclava. Efterfølgende strikkes indtagninger langs ansigtsåbningen. Balaclavaen strikkes herefter lige ned for til sidst at samles svarende til under hagen for at strikkes rundt, inden den deles i et for- og et bagstykke, som strikkes i rib. Til sidst strikkes en ombukket ribkant med indbygget dobbeltstrik i ansigtsåbningen.

Størrelsesguide

Mål barnets hovedomkreds for at finde den rette størrelse. Størrelserne svarer omtrent til alderen 2-4 mdr. (4-6 mdr.) 6-12 mdr. (1-2 år) 2-5 år (5-9 år) – men da hovedstørrelsen varierer meget fra barn til barn, anbefales det at måle barnets hovedomkreds.

Passer til hovedomkreds: 39-41 (41-44) 44-48 (48-50) 50-54 (54-55) cm

Strikkefasthed: 22 masker x 34 pinde i glatstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (40 og 80 cm), rundpind 3 mm (40 og 60 cm)

Materialer: 50-100 (100) 100 (100) 100 (100-150) g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m) eller Peruvian Highland Wool fra Filcolana (50 g = 100 m)

eller 100 (100) 100 (100) 100 (200) g Maskefabrikkens Håndfarvet Garn - Den Tykke (100 g = 200 m)

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)