google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
Bea Blouse - PetiteKnit, papir

Bea Blouse

Her køber du opskriften i papirform (på lækkert A5 papir), som jeg sender til dig, eller du afhenter i butikken i 8464 Galten.

Jeg har ikke rettighederne til at sælge opskriften elektronisk.

 

Bea Blouse strikkes oppefra og ned i et stykke med bådudskæring. Der strikkes vendepinde i halsen, så ryggen strikkes højere. På bærestykket strikkes først ærmeudtagninger og dernæst raglanudtagninger. Kroppen strikkes rundt i glatstrik. Ærmerne strikkes rundt i glatstrik.

Størrelsesguide

Bea Blouse bør have et bevægelsesrum (negative ease) på -2 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige bluse er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En bluse i str. S har overvidden 88 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (negative ease) på -2 cm.

Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)

Overvidde: 78 (83) 88 (93) 98 (108) 118 (128) 138 (148) cm

Længde midt bag: 46 (49) 51 (53) 56 (57) 58 (59) 62 (63) cm

Strikkefasthed: 21 masker x 30 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40 cm, 60 og 80 eller 100 cm), strømpepinde 4 mm (medmindre ærmerne strikkes med Magic Loop-teknik)

Materialer: 175 (175) 175-200 (200) 200 (200-225) 225 (250) 250 (275) g Primo Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m) eller Tynn Silk  Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m). Bemærk, at der strikkes med dobbelttråd. Garnforbruget angiver det totale garnforbrug.