google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
PetiteKnit - Sycamore Sweater, strikkeopskrift (papir)

Sycamore Sweater

Her køber du opskriften trykt på papir. Den er trykt på lækkert papir i A5 format. Den skal afhentes i butikken i 8464 Galten eller bliver sendt til dig med posten. Jeg har desværre ikke rettigheder til at sælge PetiteKnits opskrifter som elektronisk fil.

Sycamore Sweater strikkes oppefra og ned, først frem og tilbage på rundpinden for at danne halsudskæringen, og dernæst rundt på rundpinden. Bærestykket er konstrueret således, at der først strikkes skulderudtagninger på ret- og vrangside. Dernæst strikkes ærmeudtagninger, og til sidst strikkes et stykke med raglanudtagninger. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Mønsteret på Sycamore Sweater dannes ved hjælp af vendepinde, helt specifikt japanske vendepinde. 

Størrelsesguide

Sycamore Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 15 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 104 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 14 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

Sweaterens overvidde: 99 (104) 109 (113) 124 (134) 146 cm

Længde: 57 (58) 60 (62) 64 (65) 66 cm (målt midt bag uden rullekrave)

Strikkefasthed: 16 masker x 24 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 5 mm (60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 4,5 mm (40, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 5 og 4,5 mm

Materialer: PetiteKnit anbefaler et garn jeg ikke fører, derfor er følgende garn mit forslag - et rigtig godt alternativ :-)

Bundfarve: 250 (300) 350 (350) 400 (400) 450 g Peruvian Highland Wool fra Filcolana (50 g = 100 m) strikkes sammen med 75 (75) 100 (100) 100 (100-125) 125 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes (25 g = 212 m)
Stribefarve: 50 (50) 50 (50) 50 (100) 100 g Saga fra Filcolana (50 g = 300 m) i 1. farve strikkes sammen med 50 (50) 50 (50) 50 (100) 100 g Saga fra Filcolana (50 g = 300 m) i 2. farve strikkes sammen med 50 (50) 50 (50) 50 (100) 100 g Saga fra Filcolana (50 g = 300 m) i 3. farve (strikkes med én tråd af hver farve) strikkes sammen med 25 (25-50) 50 (50) 50 (50) 50 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes (25 g = 212 m) (strikkes med én tråd)

Opskriften er udarbejdet som en del af Isager Botanica.

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ ★ (5 ud af 5)