google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
PetiteKnit - Marble Sweater, strikkeopskrift (papir)

Marble Sweater

Her køber du opskriften i papirform i et fint A5 format, som jeg sender til dig, eller du afhenter i butikken i 8464 Galten. Jeg har desværre ikke rettighederne til at sælge opskriften elektronisk.

Marble Sweater strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger på bærestykket. Halskanten strikkes ned, og der strikkes vendepinde i nakken for at lave halsudskæring.

Størrelsesguide

Marble Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften (bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes). Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 109 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 19 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Sweaterens overvidde: 107 (109) 113 (118) 129 (138) 149 (158) 167 cm

Længde: 57 (58) 63 (65) 67 (70) 73 (75) 78 cm (midt bag uden ombukket halskant)

Strikkefasthed: 9 masker x 14 pinde i glatstrik på pind 10 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 10 mm (40 og 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 10 mm

Materialer: Der er rigtig mange muligheder for at lege med garnsammensætninger til denne sweater :-) Her er et parforslag med garn, som jeg har i Maskefabrikken:

Forslag 1 (tre tråde):

300 (300) 300 (300-400) 400 (400) 500 (500) 600 g Maskefabrikkens Tykke Håndfarvede Garn (100 g = 200 m) strikkes sammen med 200 (200) 200 (200) 200 (250) 250 (300) 300 g Børstet Uld fra Hjertegarn (50 g = 150 m) strikkes sammen med 250 (250) 250 (250-300) 300 (350) 400 (400) 450-500 g Tynn Silk Mohair fra Sandes (25 g = 212 m)

Forslag 2 (to tråde): 400 (400) 400 (400) 400 (500) 500 (600) 600 g Børstet Uld fra Hjertegarn (50 g = 150 m) - strikkes med dobbelttråd.

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)