google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all

Helende håndarbejde

oprettet d. under håndarbejde

Helende håndarbejde

Helende håndarbejde..

Det skønne ved håndarbejde er muligheden for at skabe noget og bruge sin fantasi og kreativitet. Skabe noget som ingen andre har. Noget så simpelt som selv at sætte farver og garnkvaliteter sammen, kan give en succesoplevelse, når resultatet bliver som man havde håbet.

At give sig selv tid og lov til at føle glæden ved at kunne skabe noget selv. Måske noget brugbart.  Det at du selv har valgt en opgave og udført den, på dine vilkår, er en succesoplevelse, som vil bidrage til et mere positivt tankemønster. Ligegyldigt hvor lang tid det må tage dig.

Følelsen af at lære noget nyt og blive bedre og god til noget, som du selv har valgt og ser en værdi i, kan give dig en ro og plads til fordybelse - noget mange glemmer i en travl hverdag. Denne lille stund du har med dit projekt, er et modsvar til at være ’på’ hele dagen og have travlt eller ville nå en hel masse.  Håndarbejdet, og fordybelsen i det, giver dig den pause, som almindelige dagligdags-sysler før ville have gjort. Nu er mange af dagens opgaver blevet automatiseret med fx opvaskemaskine og robotstøvsuger, så du får ikke på samme måde “tildelt” et pusterum, hvor der er plads til at komme lidt ned i gear og være i nuet.

Zenbuddhismen handler fx om at gøre det samme gentagne gange.  Gentagelsen har en beroligende virkning på os. Det kan være svært at slippe tankerne og bare være sig selv uden at gøre noget samtidig. I håndarbejdet behøver du ikke at præstere, være innovativ eller lave noget med større mening – du skal bare gentage.

Det du kan lære igennem håndarbejde eller et håndværk, ud over selve håndarbejdet selvfølgelig, er at skubbe “ligegyldige” tanker væk og fokusere på nuet. Det at koncentrere sig om én ting, og kun dét og at være bevidst nærværende i nuet. En tilstand der kan aflede stress og tankemylder.

Ved stress, angst eller OCD er det negative tanker i fremtid eller fortiden, som fylder. Med mindfulness kan du trække tankerne ind i nutiden. Det kan være alt fra meditation og madlavning til strik og hækling - så længe det er noget du føler dig motiveret til at lave. Noget som giver dig en følelse af frihed og at helhjertet selv bestemme. Du bestemmer helt selv over dit projekt og må og kan gøre lige præcis som du har lyst til. Du kan følge en opskrift eller lade være. Du kan selv vælge garn og farver og bruge din fantasi. Målet er bare, at det er noget du kan lave, uden at skulle tænke for meget over det – noget repetitivt, som ikke er for svært eller kræver at du skal tænke for meget over hvad du laver. På den anden side, må det heller ikke bliver for nemt, så du kommer til at lave noget andet imens, eller giver plads til tanker udefra. Det er her at håndarbejdet kan stimulere de taktile centre i hjernen, og som resultat mindske chancen for stress.

Den flow-proces eller meningsfuld selvforglemmelse, du opnår, er, når alle andre tanker forsvinder og du er dybt koncentreret om det du laver. Det kan opnås igennem al håndarbejde - ikke kun strik og hækling.

Flow-tilstanden er ikke en tilstand, som man kan være i, i timevis, men ca. 20 minutter er meget gavnligt og også er rigeligt til, at det kan give dig en effekt.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar