google-site-verification=TVvhgHviCcnl1VsYwyozbFgxTn7CqKuRKdfvkC77-3g v=spf1 include:mailgun.org ~all
PetiteKnit - Scotty Sweater, strikkeopskrift (papir)

Scotty Sweater

Her køber du opskriften trykt på papir i et fint A5 format. Dvs. den skal afhentes i butikken i 8464 Galten eller bliver sendt til dig med posten. Jeg har desværre ikke rettigheder til at sælge PetiteKnits opskrifter som elektronisk fil.

Scotty Sweater strikkes oppefra og ned i glatstrik. Først strikkes ryggen, herefter skuldrene, forstykket og til sidst kroppen. Langs armåbningerne samles masker op til at strikke kuppelærmer med vendepinde. Der samles masker op langs halsåbningen til enribkant, der ombukkes til sidst og sys fast på vrangsiden. Scotty Sweater er monteringsfri med undtagelse af halskantens ombuk. Ternene på Scotty Sweater broderes til sidst med maskesting.

Lav en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver den rette strikkefasthed.

Størrelsesguide

Scotty Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 10 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL svarer til brystmål på omtrent 85 (90) 95 (100) 110 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm om brystet (mål dig selv med et målebånd), bør du strikke en str. S, der har en overvidde på 99 cm. Hvis du er midt mellem to størrelser, så vælg den mindste størrelse.

Størrelse: XS (S) M (L) XL

Overvidde: 94 (99) 103 (113) 122cm

Længde: Målt midt bag inkl. ombukket ribkant i nakken 56 (58) 60 (64) 66cm

Ærmelængde: 46 (47) 48 (49) 50cm

Ærmegabshøjde: 22 (23) 24 (25) 26cm

Ærmeviddeøverst: 33 (34) 35 (37,5) 40cm

Strikkefasthed: 17 masker x 24 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10cm

Vejledende pinde: Rundpind 4, 4,5 og 5 mm (40 cm), rundpind 4,5 og 5 mm (80-100 cm), strømpepinde 4,5 mm

Materialer: PetiteKnit anbefaler et garn jeg ikke fører, derfor er følgende garn mit forslag - et rigtig godt alternativ :-)
150 (150) 150 (150) 200 g Saga fra Filcolana (50 g = 300 m) sammen med 175 (200) 200 (225) 250 g Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m), tynd elastiktråd til halskant. Rester af samme garn til broderi i ønskede farver.