Tid til næste afsending
Fri fragt på køb over 499,-
Hurtig levering 1-3 hverdage
Altid 14 dages fortrydelsesret
Luk
Spar penge på garn og tilbehør.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få en rabatkode, som giver dig 10% på din næste ordre.
Ved tilmelding accepterer du at modtage tilbud og nyheder på e-mail. Du kan altid framelde dig. Rabatten gælder kun på ikke-nedsatte varer.

Vejledende pindestørrelse baseret på garnets løbelængde

Nedenfor kan du se en generel oversigt over vejledende pindestørrelser, alt efter hvilken løbelængde garnet har. 

Pindestørrelse Masker/10 cm Løbelængde/100 gram
1,50 - 2,25 mm 32-34 600-800 meter
2,25 - 3,25 mm 32 450-600 meter
3,00 - 4,00 mm 24-26 450-300 meter
3,75 - 5,00 mm 22 200-300 meter
4,50 - 5,50 mm 18 200-100 meter
5,50 - 8,00 mm 14-15 100-90 meter
9,00 og op 8-12 90 meter og under


Min opskrift bruger et garn du ikke har...

Det er faktisk ikke så svært at skifte et garn der er angivet i en opskrift ud med et andet, man skal dog være opmærksom på at man kan ende med et forskelligt udtryk på det færdige arbejde end opskriftens designer havde tænkt. Hvis man fx skifter fra et uldgarn til bomuld, vil udtrykket være temmelig anderledes, da de forskellige fibre har forskellige egenskaber, fordele og ulemper.

Det vigtigste, når man vælger et andet garn end det i opskriften er, at man overholder strikkefastheden og løbelængden. Har man fx en opskrift, hvor der skal bruges et garn med en løbelængde på ca 200 meter pr. 100 gram, kan man vælge at strikke med dobbeltgarn (2 tråde) i en kvalitet med en løbelængde på 400 meter pr. 100 gram.

Jeg anbefaler at man altid laver en strikkeprøve inden man går i gang, så sikrer du, at du får et stykke håndstrik der både passer og giver dig glæde fremover.


Vask og pleje af garn og færdigstrik

Ved de fleste garner er producentens anbefalinger vedrørende vask angivet. Overholder du disse, burde der ikke være nogle problemer med krymp osv. Oftest kan man vaske det meste strik i vaskemaskinen på uldprogram med et vaskemiddel velegnet til uld og naturfibre, men jeg vil altid anbefale dig at lave en strikkeprøve og vaske denne først - da alle vaskemaskiner vasker forskelligt! Lad det vaskede ligge fladt til tørre i den ønskede facon.

Strik i uld kan oftest "nøjes" med en luftning. Hæng tøjet ud på en kold og gerne lidt diset dag, så rejser fibrene sig, og du sparer vasken.

Jeg kan ikke yde garanti på garn, der er vasket på anden måde end efter producentens angivelser.


Spindeolie

Al garn indeholder spindeolie, men nogle garner indeholder lidt større rester af spindeolie, da de er købt direkte på spinderiet, og gernet ikke er vasket. Olien er ikke farlig og jeg tilstæber at det er et absolut minimum der er i garnet, men det er svært helt at undgå, da olien er nødvendig for at de store spindemaskiner kan køre ordentligt. 

Mange, der synes at garnet lugter af olie, oplever faktisk ikke lugten af olien, men den dejlige og ret karakteriske lugt af fåreuld.

Olien forsvinder ved første vask, og man oplever derefter også at garnet "folder sig ud" og bliver blødere. Derfor anbefaler jeg altid at du laver en strikkeprøve og vasker den, inden du starter på dit projekt, så du ved at du ender med den rette størrelse på dit strik. 

Kan du slet ikke klare, at der er olie i garnet, kan det  vaskes inden du strikker af det. Det kan evt. gøres i din vaskemaskine, hvis du ved at den duer til uld - brug en nylonstrømpe og slå knuder mellem nøglerne. Efter vask skal nøglerne være helt gennemtørre inden du strikker af dem.

Du kan også tage en spand med håndlunken vand (max 40 grader) og tilsætte lidt sulfo og lade nøglerne ligge og skvulpe deri i 5-10 minutter, rør endelig ikke rundt i dem, ellers risikere du at garnet filter. Skift vandet flere gange derefter, indtil det er klart og lad nøglerne tørre.


Knuder i garn

Jeg køber kun garn fra anerkendte grossister og kvalitetsspinderier, men da det er umuligt at få længder til at gå op i fx 100 gram i hver eneste produktion/indfarvning, kan det meget sjældent forekomme at der er en knude i et garnnøgle. Dette er ikke grund til reklamation - men skulle det mod forventning ske, at du oplever mange knuder i det garn du har købt, så tøv ikke med at kontakte mig, så finder vi en løsning sammen.


Jeg vil gerne strikke efter en engelsk opskrift, men de kalder deres garn noget andet...

Herunder er en oversigt over de engelske og amerikanske betegnelser for garn, løbelængde, vejledende strikkefasthed og valg af pindestørrelse.
Vær opmærksom på, at nogle opskrifter anbefaler større eller mindre pinde og strikkefasthed, fx tyndt garn på tykke pinde til luftige tørklæder; følg altid opskriftens anvisninger. Du er altid velkommen til at kontakte mig, for hjælp til garnvalg.

Engelsk Amerikansk Strikkefasthed Pinde Løbelængde
Thread 1,5-2,5
Cobweb 1,5-2,5
1 ply Lace 32-34 m/10 cm 1,5-2,5 600-800 m/100 g
Light Fingering 32 m/10 cm 2-3 500-700 m/100 g
2 ply Fingering 28 m/10 cm 2,5-3,5 450-600 m/100 g
4 ply Sport 24-26 m/10 cm 3-4 300-400 m/100 g
DK Double Knit 22 m/10 cm 3,5-4,5 200-250 m/100 g
Worsted 20 m/10 cm 4,5-5,5 150-200 m/100 g
Aran Aran 18 m/10 cm 4,5-5,5 100-175 m/100 g
Chunky Bulky 14-15 m/10 cm 5,5-8 90-110 m/100 g
Super Bulky Super Bulky 8-12 m/10 cm > 8 90 m < /100 g
 

Pindestørrelser i forskellige lande

Den samme størrelse strikkepind hedder noget forskelligt alt efter, hvor i verden man er.
Det kan være en fordel ved en udenlandsk opskrift at kende de forskellige betegnelser.

mm (DK) USA  UK  
2,0 0 14
2,25 1 13
2,5 - -
2,75 2 12
3,0 - 11
3,25 3 10
3,5 4 -
3,75 5 9
4,0 6 8
4,5 7 7
5,0 8 6
5,5 9 5
6,0 10 4
6,5 10,5 3
7,0 - 2
7,5 - 1
8,0 11 0
9,0 13 0
10,0 15 0
12,0 17 -
15,0 - -
16,0 19 -
19,0 35 -
20,0 - -
25,0 50 -


Hvor finder jeg opskrifter?

Du kan finde mange fine opskrifter HER.
Der er også forslag til gratis opskrifter på flere garntyper, ellers kan jeg klart anbefale Ravelry, som er på engelsk men en sand guldgrube af opskrifter.
Der findes ogå opskrifter på dansk.