Fri fragt på køb over 499,-
Altid hurtig levering
365 dages fortrydelsesret
Betal med MobilePay
Tid til næste afsending
Luk
Spar penge på garn og tilbehør.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få en rabatkode, som giver dig 10% på din næste ordre.
Ved tilmelding accepterer du at modtage tilbud og nyheder på e-mail. Du kan altid framelde dig. Rabatten gælder også på nedsatte varer.

Bæredygtighed

Hvad jeg gør her i Maskefabrikken - for at være bæredygtig på min måde…

Du finder alle mine bæredygtige produkter nederst på siden - og de økologiske ved at trykke her!

I min hverdag bestræber jeg mig efter at leve så bæredygtigt som muligt, hvilket afspejler sig i min lille butik.
Her har jeg lavet nogle tiltag, som giver mig en lillesmule bedre samvittighed og optimerer min økonomi.

Genbrug af poser
Hvis du har købt fra min webshop før, har du måske lagt mærke til det lille klistermærke, der er klistret på plastikposen – ”Denne pose er ikke ny. Det er et bevidst valg om genbrug”. Og det er det nemlig. Jeg genbruger ALLE de poser, jeg modtager garn i fra mine leverandører, og bruger dem til at sende pakker til jer med.

Papirsposer
Når du køber en bærepose i min fysiske butik, (dem skal jeg jo pr. 1/1 tage 4 kr for – det er et lovkrav), så er det en lækker papirspose i god kvalitet, som er meget anvendelig. Den kan nemlig bruges til at opbevare projekter, eller andre ting i, da den har en god bund.

Restestrik
Butikken (og min påklædning og mit hjem) bærer præg af, at jeg har en stor kærlighed til strik og hækling af rester.
Jeg har fx strikket en kjole udelukkende i rester, og så sælger jeg færdiglavede produkter (tasker og punge) af rester.
Selv små afklip bliver brugt hos mig – jeg leger med at spinde nyt garn af dem, ellers bliver de brugt som fyld i fx bamser.
Det er et emne jeg brænder så meget for, at jeg også afholder kurser i det.

Papir - og andet i baglokalet
Mit regnskab er 100% elektronisk - dvs. 100% papirfri. 
I kontordelen af min virksomhed gør jeg alt hvad jeg kan, for at minimere papirforbruget. Jeg klipper fx brugt papir til små lapper, som jeg bruger til at notere på, på bagsiden.
Sortering af butikkens og mit eget affald er også på listen over små ting jeg gør.

Håndfarvet garn
Mit eget håndfarvede garn er farvet på en økologisk base, som desuden også er mulesingfri.
Dog er selve farven jeg bruger desværre ikke økologisk, så derfor kan jeg ikke kalde garnet økologisk.

Ikke meget kunst i mit garn
I det garn, jeg sælger, finder du ikke ret meget kunst-materiale. Jeg går op i, at garnet skal være superlækkert og holdbart, så de fleste garner er af naturligt materiale, som uld og plantefibre.

Økogarner
Jeg har en hel kategori inde under ”garnkvaliteter”, der er dedikeret til dette. Producenterne af disse garner er bevidste om intelligent økologi, bæredygtig, gode arbejdsforhold og dyrevelfærd. Derudover har de en holdning til certificering af de farver, der bliver brugt under garnproduktionen.

Pony Perfect pinde
Pony Perfect serien er lavet af en blanding af 3 ædle træsorter, der er presset sammen, for super styrke og fleksibilitet. Der er ikke nogen former for farvestoffer, så farverne på strømpepindene er træets egen, og de er meget smukke. Alt træ, der er brugt til Pony Perfect serien, stammer fra bæredygtigt skovbrug.

Bambusgarn og bambuspinde
Bambus er et ret bæredygtigt materiale, det er slidstærkt og hurtigvoksende, hvilket hjælper til optag af CO2.
I denne kategori har jeg to typer strømpepinde og en enkelt garntype.

Eucalan sæbe
Sæben er plantebaseret og skal ikke skylles ud, hvilket minimerer vandforbruget ved vask.
Den er desuden meget drøj, så man ikke skal bruge så meget og biologisk nedbrydelig.

 


ADDI CraSy Trio Bambus
135,00  DKK
Bambus strømpepinde
69,00  DKK
Eucalan uldsæbe 100 ml
59,00  DKK
01 Natural
65,00  DKK
Økologisk, smørblød Merinould
79,00  DKK
Smukke, bæredygtige knapper af mælkeprotein
8,00  DKK
Lækker, bæredygtig knap af mælkeprotein
8,00  DKK
Lækre ubehandlede træknapper
6,00  DKK
ONION økologisk bomuld
38,00  DKK
Træknap af bambus
6,00  DKK